Til forrige side      Til forsiden

 

 

 

 

 

 

Når man spiser og drikker hjemme, sammen med sin mor....

 

 

 

- Neel Svane Kruse & Mia Hansen

Aysha startede i 0.klasse på Brøndagerskolen i 2017, 6 år gammel. På det tidspunkt havde Aysha hverken spist eller drukket uden for hjemmet siden hun var 2 år. I hjemmet spiste hun kun, når mor madede hende, ingen andre kunne made Aysha.
Aysha spiser meget selektivt; havregrød, banan, nuggets uden panering og drikker kun eet mærke appelsinjuice.
Ayshas manglende indtag af føde og væske havde været familiens og fagpersoners store bekymring gennem de tidligere år, og havde medført utallige indsatser og tilgange, som ikke havde haft nogen positiv effekt. Denne bekymring og Ayshas spisemønster fulgte med fra første skoledag på Brøndagerskolen og skabte stor usikkerhed og bekymring hos alle parter og komplicerede samarbejdet generelt. Ligesom det prægede Ayshas trivsel og udvikling.

 

Aysha har infantil autisme og forsinket psykomotorisk udvikling. Hun er præget af store sensoriske udfordringer. Kognitivt ligger hun omkring 2 år, i en noget svingende profil.
Aysha kommunikerer non-verbalt via lyde, gestik og kropssprog. Hun bruger de voksne instrumentelt og danner meget hurtigt egne ufleksible rutiner og forståelser. Hun frustreres hurtigt og udtrykker over lang tid sin frustration.
I dag spiser og drikker Aysha, når hun er i skole. Workshoppen tager afsæt i det pædagogiske udviklingsarbejde med Aysha, udvalgte teorier og metoder, ud fra et kontinuerligt tværfagligt samarbejde personale, forældre og specialteam imellem.

 

 

 

Workshopholdere:

Mia Hansen, ergoterapeut – Specialteamet Brøndagerskolen
Neel Svane Kruse, pædagogisk vejleder – Specialteamet Brøndagerskolen

 

Målgruppe: Oplægget henvender sig til både fagpersoner og forældre

 

 

 Workshop 11

 

Fonden Samrådet - Strandvejen 11 - 7800 Skive - Danmark - Tlf.: (+45) 9751 1799 - info@skivekonferencen.dk - Besøg os på Facebook